KATHRINE BRANDT - BAROQUE SOPRANO - VIOLA DA GAMBA
  • Welcome
  • About me
  • Gavnø Barokfestival
  • Ensemble CordEVocali
  • Ensembles
    • Duo Sospiri
    • BlackByrd
    • Stella Splendens
  • Agenda
  • Contact
  • Gallery
  • Workshops
Kathrine Brandt – sang og viola da gamba
Elena Medina - teorbe og barokguitar
Lars Hedelius-Strikkertsen - barokguitar og colascione
Nikolaj Rosvig - slagtøj
Ensemble CordEVocali fandt sammen i sommeren 2024 - ensemblet gav deres første koncerter ved Gavnø Barokfestival i september 2024.
De har alle specialiseret sig i de italienske sange fra første halvdel af 1600-tallet. Den unikke kombination af sang, barokguitar og teorbe, gambe, den ”eksotiske” colascione og slagtøj fører publikum tilbage til bl.a. Barbara Strozzi og Giovanni G.Kapsbergers Venedig,
​og Giulio Caccinis Firenze.
Vores program spænder over strofiske ”popsange” om ulykkelig kærlighed (et tema som aldrig går af mode) til dramatiske ”lamenti”
og instrumentale mellemspil for f.eks. to barokguitarer.
Med de historiske instrumenter mellem hænderne, vækker Ensemble CordEVocali disse populære ”pophits” til live med en levende og rytmisk swingende udførelse.

CordEVocali giver publikum en intim og autentisk oplevelse, som genopliver skønheden, kærligheden og dramaet i italiensk musik fra 1600-tallet.
Publikum vil blive inddraget i koncerten, når vi fortæller om sproget, musikken, komponisterne og samtiden.​
​
Koncertvarighed: 60-70 minutter
​Pris: 12.000kr 




Kathrine Brandt er uddannet i baroksang og historisk opførelsespraksis på Akademie für alte Musik Bremen og Civica Scuola di Musica di Milano. Hun har optrådt som solist og med forskellige ensembler for tidlig musik i Danmark og i udlandet. 
Desuden spiller Kathrine gambe og blokfløjte.


Lars Hedelius-Strikkertsen er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium.
Han har specialiseret sig i guitarmusikken fra 1800-tallet og barokken, har desuden modtaget undervisning i opførelsespraksis. Han har spillet koncerter i udlandet bla. Italien, England og Sverige. og har udvidet sit instrumentarium med instrumenter som arabisk oud og middelalderguitaren citole.
​
Elena Medina er en spansk guitarist uddannet ved Musikkonservatoriet i Sevilla, ESMUC i Barcelona, ​​Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og SDMK i Odense. Hun har specialiseret sig i opførelsespraksis, på barokguitar og teorbe
og samarbejder ofte med barokensembler i Danmark og i udlandet.


Nikolaj Rosvig er trommeslager og percussionist med mange års erfaring inden for en bred vifte af genrer som jazz, metal, folk og tidlig musik. Nikolaj har fordybet sig i den tidlige perkussion og modtaget undervisning i Barcelona med topartister på området. Som percussionist har Nikolaj turneret i både ind- og udland.



Proudly powered by Weebly